Derfor er det naturligt, at vi fra Kolding inviterer og tilskynder til at deltage og støtte aktiviteter på afdelingsplan (f.eks. halmøder)– ligesom det gør, at vi har en række tilbud og ressourcer at trække på:
Solbakken:
Året igennem er der en række tilbud for børn, unge, familier, kvinder, seniorer m.m. på vores lejrsted på Solbakken på Sønderballe Hoved ved Haderslev. Der tilbydes især:• Sommerlejre for børn og teenagere.
• Børne- og juniorstævne.
• Kvindernes fridag.
• Seniorlejre.
Ledelsen af afdelingens ungdomsarbejde (LMU) arrangerer derudover også lejre og træf på Solbakken.
Programmer og invitationer derfra modtages jævnligt med de nyeste tilbud, men ellers henvises til deres hjemmeside.
Bibelcamping:
Tre uger i sommerferien er der tilbud for alle aldre om at komme på camping, hvor der udover, hvad man normalt gør på en campingplads har tilbud om bibeltimer, seminarer, aftenmøder, gudstjenester, koncerter m.m. Få en ferie med indhold …
Ellers er der er grillaftener, mooncars, hoppepuder, cafeteria, grillbar, boldbane o.s.v. Der er familieuge, UNG uge, juniorcamp m.m.
Ud over sommerferien arrangeres hvert år pinsecamping.
Programmer og invitationer derfra modtages hvert år til uddeling, men ellers henvises til deres hjemmeside.
Genbrugsarbejde:
Høj velstand og stort forbrug, at vi smider mange ting væk, som egentlig ikke fejler noget. Støt LM’s arbejde ved at afleveret ting til nærmeste LUMI-genbrug. Ellers læg vejen forbi, hvis du mangler noget
(se hjemmeside).